Floorball Sommerskole 2026

Når sommerferien rammer, og de mange uger ligger foran os, findes der næsten ikke noget bedre end at bruge fire dage i hallen sammen med andre børn, der elsker at bevæge sig. Vi inviterer alle mellem 8 og

11 år til en sommercamp, hvor floorball er omdrejningspunktet, men hvor det vigtigste er, at vi har det sjovt sammen.


Hvad er floorball egentlig?
Floorball er en af de hurtigste og mest inkluderende sportsgrene, der findes. Det kræver ikke andet end et par gode indendørssko og lysten til at løbe efter en bold. På vores camp tager vi os god tid til at introducere sporten helt fra bunden. Vi øver os i at kontrollere staven, føre bolden sikkert over banen og selvfølgelig de helt rigtige skudteknikker.


Plads til alle – uanset erfaring
Det gør ikke noget, hvis du aldrig har prøvet floorball før. Campen er skabt til både begyndere, der vil prøve kræfter med en ny sport, og let øvede, der gerne vil finpudse deres teknik. Vi lægger stor vægt på at skabe trygge rammer, hvor alle tør kaste sig ud i nye øvelser. Gennem småspil og samarbejdsøvelser sørger vores trænere for, at hver enkelt deltager får gode succesoplevelser og føler sig som en vigtig del af holdet.

Fire dage med fokus på spilleglæde
For os handler sommercampen om mere end bare point på måltavlen. Det handler om glæden ved at mærke pulsen stige, grine sammen med nye venner og mærke suset, når holdet samarbejder om at få bolden i nettet. Vi blander den seriøse træning med masser af leg, så dagene flyver afsted, og man går hjem med trætte ben og et stort smil på læben.


Praktisk informationer

HvorLundtoftehallen, Ravnholmvej 11, 2800 Kongens Lyngby
Hvornår3.august til 6.august  
Aflevering & Afhentning8:30 - 15:30 (kan hentes frem til 16:00)
MålgruppePiger og drenge mellem 8-11 år
Pris550,-
Du skal medbringe
  • Indendørs kondisko og tøj man kan bevæge sig i (shorts, t-shirt)
  • Drikkedunk
  • Egen madpakke
Billet og tilmeldingKøb billett